KirkeBio med mange nordiske film
KirkeBio flytter tid og sted, men fortsætter sit program med en broget buket af kvalitetsfilm, der kan vække eftertanke og debat, første gang mandag d. 7/9 kl. 16:15 I Sankt Jakobs Kirkes Sognegård, Østerbrogade 59. Man skal være medlem for at kunne se filmene.
I september begynder en ny sæson i KirkeBio København. Fremover vises filmene i samarbejde med Sankt Jakobs Kirke. Alle film vises i Sankt Jakobs Kirkes Sognegård, Østerbrogade 59. Normal spilletid vil være en mandag i første halvdel af en måned ved fyraften kl. 16:15.
Første film i den nye sæson er Mandag d. 7/9 kl. 16:15 Manden uden fortid (Mies vailla menneisyyttä, instr. Aki Kaurismäki, 2002) (97 min.) Den første film, der fik den kirkelige danske filmpris, Gabrielprisen. Filmen handler om en mand, der mister hukommelsen, men finder et nyt fællesskab. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner er en nærliggende association. (Sandrew Metronome).
KirkeBio København er åben for alle interesserede, men fungerer som en filmklub, dvs. man skal indmelde sig og kunne forevise medlemskort ved indgangen. Sæsonen 2009-2010 koster 300 kr. Tilmelding kan foretages:
● ved henvendelse til kordegneassistent Bo Torp Pedersen, Garnisonskirken, Sankt. Annæ Plads 4, tlf. 33 91 27 06 (kl. 9-12) eller e-post: btpe@km.dk
eller
● ved bankoverførsel til reg. nr. 9307, konto nr. 0000459763. Husk at indberette navn og adresse, så vi kan se hvem pengene kommer fra – evt. ved efterfølgende e-mail til btpe@km.dk
Behandling af medlemskab og fremsendelse eller udlevering af medlemskort vil ske fra og med tirsdag d. 18/8.
Se i øvrigt: http://www.garnisonskirken.dk/kirkebio.htm